Elever fra ZBC Vordingborg dyster på idéer

24 elever fra ZBC Vordingborg er torsdag i Odensen for at dyste på Idéer og forretningskoncepter til National Entreprenørskabsmesse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Innovative unge fra hele landet mødtes torsdag for at dyste på idéer og forretningskoncepter til National Entreprenørskabsmesse på Syddansk Universitet i Odense. Her skal 24 elever fra ZBC Vordingborg se, om deres idéer er gode nok til at tage 1. pladsen med hjem.

Mere end 500 elever fra ungdomsuddannelserne i hele Danmark deltager i messen.

Her skal hver elevvirksomhed præsentere deres idé, produkt eller service for dommere fra erhvervslivet, som bedømmer elevvirksomhederne på elsempelvis produktudvikling, markedsføring og økonomi.

Tre af eleverne Anna Textor, Markus Storgaard og Melina Nielsen fra ZBC Vordingborg kalder sig for MAMM, og deres idé er en grydelågsholder, som de præsenterer på videoen nedenfor:

Selv om den Nationale Entreprenørskabsmesse for de fleste elever er en del af et undervisningsforløb, har konkurrencen også flere gange været katalysator for opstart af reelle virksomheder. 

Der bliver hård kamp om førstepladsen blandt de idérige unge, når de dyster i dagens to konkurrencer: Bizz Mart og Expo. Vinderne i begge kategorier vinder også en plads på den Europæiske Entreprenørskabsmesse JA-YE International Trade Fair, som bliver afholdt Østrigs hovedstad Wien i midten af marts.

Desuden bliver der uddelt to særpriser: Produktprisen og Innovationsprisen. Der vil være præmieoverrækkelserne sidst på eftermiddagen.


Nyhedsoverblik