Ekstrem vandgymnastik

Som de første og eneste i Danmark udbyder Nordfalster Svømmecenter en helt ny og benhård vanddisciplin, Aqua Extreme. Det har skabt trængsel i soppebassinet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Aqua Extreme er inspireret af crossfit, som kan dyrkes i mange af landets fitnesscentre. Men i Aqua Extreme foregår øvelserne under vand, og det gør ikke træningen nemmere.

- Vandet giver belastning, så man får noget modstand på. Det sker så både, når man sparker frem og tilbage, siger instruktørerne Betina Baltzer og Stina Christensen, Nørre Alslev.

Med blot et par måneder på programmet er Aqua Extreme blevet en lynhurtig succes. Børnebassinet, hvor træningen foregår, er fyldt op næsten hver gang, og flere står i kø. Så nu opretter instruktørerne endnu et hold.

Efter påske vil der være træning hver tirsdag og onsdag kl. 17.10 i Nordfalster Svømmecenter i Nørre Alslev.


Nyhedsoverblik