Eksplosion i schweizerfranc vil koste Ringsted 26 millioner kroner

Foto: TV ØST

Ringsted Kommunes udlandsgæld steg med ét med 26 millioner kroner, da Schweiz i sidste uge pludselig ophævede bindingen til euroen.

Det var en dårlig nyhed for Ringsted og en række andre danske kommuner, da Schweiz i sidste uge pludselig slap sin valutakurs løs. Den har tidligere været bundet til euroen - ligesom den danske krone reelt er - men da schweizerne ophævede bindingen, strøg kursen op med først 40 procent. Senere faldt den til ro på 20 procent over det tidligere niveau.

Stigningen betyder, at Ringsted Kommunes udlandsgæld med ét voksede med godt 26 millioner kroner til omtrent 157 millioner kroner (bemærk at kursen hele tiden svinger), som kommunen selvfølgelig ikke skal betale her og nu - men de ekstra penge skal betales, hvis kursen ikke falder igen. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi vil finde pengene så lempeligt som muligt. Jeg håber ikke, at vi skal ud i de store sparerunder, men jeg vil ikke udelukke, at der vil kunne blive nogle ting, der må udsættes. Det skal gøre mindst muligt ondt, siger økonomiudvalgsmedlem Per Nørhave (DF) til DAGBLADET.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App