'Ekspert' stjal værdifuldt legetøj

I oktober var Thomas Hedegaard fra Furesø Auktionshus i Væggerløse for at modtage legetøj til vurdering. Siden har ejerne ikke set deres genstande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et arrangement på Væggerløse på Falster i oktober sidste år ender nu som en tyverisag. 21. oktober kom Thomas Hedegaard fra Furesø Auktionshus til biblioteket i Væggerløse, hvor legetøjssamlere havde mulighed for at få deres genstande vurderet, og så fik Thomas Hedegaard legetøjet i kommission og ville sætte det på auktion.

Der blev lavet en skriftlig aftale, hvor både Thomas Hedegaard og ejeren af legetøjet skrev under. I en pressemeddelelse skriver Væggerløse Bibliotek, at der nu desværre er sket det rigtig ærgerlige, at Thomas Hedegaard er forsvundet med legetøjet.

Politiet har efterforsket sagen på baggrund af nogle konkrete henvendelser, men har ikke kunnet opspore ham.

Mød politiet på biblioteket

For at få overblik over sagen omfang bliver der holdt et nyt arrangement på bilbioteket på torsdag den 3. april, hvor folk der har har mistet legetøj i forbindelse med at have givet det i kommission til Thomas Hedegaard kan få hjælp fra politiassistent Søren Andersen.

Søren Andersen er på Væggerløse Bibliotek mellem klokken 17 og 19, og han kan oplyse dig om de muligheder, der er for at indgive anmeldelse og rejse sag.

Væggerløse Bibliotek undersøgte forholdene omkring. Thomas Hedegaard, inden det sagde ja til arrangementet. Der var på det tidspunkt ikke noget, der tegnede til, at der kunne opstå en situation som denne, lyder det i pressmeddelelsen. Thomas Hedegaard havde ved flere lejligheder forinden afholdt vurderinger, taget legetøj i kommission og solgt legetøj på auktion og sørget for, at man fik sine penge for det solgte legetøj.


Nyhedsoverblik