Ekspert: Spørgsmål om tid for regionerne

Det spændende er, siger Ulrik Kjær, hvad der kommer istedet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dagens udmelding om at Lars Løkke Rasmussen angiveligt vil nedlægge regionerne, kommer ikke bag på Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk universitet.

- Dødstødet kom, da landspolitikerne begyndte at blande sig i, hvor sygehusene skulle ligge. Det var stort set det eneste regionspolitikerne var sat i verden til, og når de ikke engang fik lov til det, mener jeg, regionernes dage var talte.

Ulrik Kjær tror pinen kan trækkes lidt ud, hvis den nye statminister bliver socialdemokratisk.

- Så kan det være regionspolitikerne får en periode eller to mere.

Men så tror professoren også regionerne er fortid. Det spændende for ham er, hvad der kommer istedet.

- Der er to muligheder. Enten afskaffer man de fem regioner helt og administrerer sygehusene centralt, eller også afskaffer man kun regionalpolitikerne og lader de fem regioner bestå men styret af embedsmænd istedet.

 


Nyhedsoverblik