Ekspert håber på lokal håndboldhelt som landstræner

Foto: TV ØST

Tidligere landsholdsmålmand Karin Mortensen ser gerne, at Morten Soubak fra Fodby bliver ny træner for det kvindelige håndboldlandshold.

Fodby ved Næstved kan for alvor komme på verdenskortet, når der skal findes ny træner til Danmarks kvindelandshold i håndbold. I hvert fald hvis Karin Mortensens ønske går i opfyldelse.

Hun er tidligere landsholdsmålmand og nu håndboldekspert for DR, og på DR Sportens hjemmeside fortæller hun, hvem hun håber bliver ny landstræner for kvinderne.

Eller Helle Thomsen

Morten Soubak er en af dem. Han har været landstræner for det brasilianske kvindelandshold siden 2009, har trænet flere klubhold i Danmark og udlandet, og sidste år blev han ved siden af jobbet som landstræner også træner for kvinderne i klubben Hypo Niederösterreich. 

Udover Soubak nævner Karin Mortensen Helle Thomsen som en mulighed til jobbet som landstræner efter Jan Pytlick, som i samarbejde med Dansk Håndbold Forbund har besluttet at stoppe.

Morten Soubak siger til Sjællandske, at han ikke er afvisende over for at vende tilbage til Danmark på et tidspunkt, men at han lige nu er træner for Brasilien og har fokus på OL på hjemmebane i 2016.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App