Ekspedient afslørede tricktyve

Foto: TV ØST

2 tricktyve måtte forlade en Flüggerforretning i Sorø tomhændede, da ekspedienten afslørede dem i et forsøg på at snyde.

En kvik eskpedient i Flüggerforretningen på Absalonsgade i Sorø fik tirsdag sat en stopper for et tricktyveri. Ved 16-tiden kom 2 kvinder ind i butikken for at handle. Under betalingen med en 1000 krone seddel ville de pludselig bytte varerne og forsøgte i den forbindelse at snyde ekspedienten for en 500 krone seddel.

Ekspedienten opdagede imidlertid, hvad de 2 kvinder var ude på og nævnte politiet, hvilket fik dem til hurtigt at forlade forretningen uden varer.

De 2 kvinder beskrives som henholdsvis 25-30 og 45-50 år, roma af udseende og begge med langt sort hår i hestehale samt mørkt tøj.

Tricket lykkedes i Korsør

Helt så godt gik det ikke for en frisørsalon i Korsør senere på dagen. Her kom 2 kvinder beskrevet på præcis samme måde som dem i Sorø ind i forretningen ved 17-tiden og købte nogle hårprodukter. Der opstod noget forvirring omkring tilbagebetalingen, og da ekspedienten kort efter ved lukketid opgjorde kassen, opdagede hun, at der manglede 500 kroner.

Hvis nogen har set noget i forbindelse med de 2 episoder, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App