Eks-rocker bagmand for 3000 skunkplanter

En 49-årig far og tidligere Hells Angels-prøvemedlem blev fredag varetægtsfængslet i fire uger for ulovlig våbenbesiddelse og for at stå bag en hash-fabrik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet havde søgt efter manden i flere måneder, men torsdag aften meldte den 49-årige sig selv. Det skriver Sjællandske. 

Han var eftersøgt for at være involveret i en sag om en stor mængde hash og våben, der blev fundet på en landejendom i landsbyen Menstrup vest for Næstved.

Den nu sigtede mand erkendte i retten, at han var bagmanden for de ca. 3000 skunkplanter, som politiet fandt ved en ransagning i begyndelsen af april i år. Det skriver Sjællandske.

 

 


Nyhedsoverblik