Ejer rystet efter udslip

Foto: TV ØST

Ejeren af Bar2 i Maribo frygter, at det mulige kemikalieudslip i virksomheden kan ramme driften.

- Jeg troede, at det var løgn, da de ringede. At det ikke passede. Vi har aldrig haft problemer før.

Sådan lyder meldingen fra Søren Jensen, der ejer Bar2 i Maribo.

Herfra er 3.000 liter chrometrioxid forsvundet – efter alt at dømme løbet ud i fabrikkens fundament.

- Det er forfærdeligt. Og jeg håber altså ikke, at der er sivet noget ned, så det kan forurene grundvandet, siger han tirsdag formiddag til TV ØST.

Ingen tegn på indbrud

I første omgang blev det undersøgt, om der var tale om indbrud eller sabotage – men det er der intet, der tyder på.

- Det er ret mærkeligt. Vi har arbejdet med det her i årevis, og har ikke tidligere set problemer eller det mindste spild fra karret. Det er meget mystisk, hvor stoffet er forsvundet hen, siger han.

Frygter driften

Søren Jensen er nu nervøs for, om forureningen rammer driften i virksomheden.

- Vi er en lille virksomhed med 37 medarbejdere, der forarbejder metaldele for andre. Derfor håber jeg også, at vi hurtigt kan komme i gang med produktionen igen, så vi kan levere til kunderne, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App