Ejendomssalget eksploderet i Odsherred

Antallet af ejendomssalget er det seneste år steget med hele 55 procent i Odsherred Kommune. Kun en enkelt kommune i vores område oplever ikke vækst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet lettere at sælge sin ejendom - der bliver i hvert fald handlet langt, langt mere i år end sidste år på samme tid.

Det viser en gennemgang af salgstallene, som Boligsidens Markedsindeks og Ritzaus Bureau har foretaget.

På landsplan er det kommunerne Gribskov og Syddjurs, der har oplevet de største stigninger – men kommunerne i vores region står for hele tre ud af de ti kommuner, hvor væksten er størst.

I vores område er højdespringeren Odsherred Kommune, hvor ejendomshandlen er steget med hele 55 procent på ét år.

Værst ser det ud i Lolland Kommune, der som den eneste i vores område ikke oplever flere, men derimod hele 12 procent færre ejendomshandler nu i forhold til sidste år.

Se din kommune i listen herunder:

5. Odsherred: 55 procent

6. Sorø: 47 procent

7. Næstved: 47 procent

13. Holbæk: 41 procent

16. Faxe: 39 procent

34. Ringsted: 31 procent

39. Slagelse: 27 procent

73. Stevns: 15 procent

83. Guldborgsund: 8 procent

87. Kalundborg: 7 procent

93. Vordingborg: 1 procent

96. Lolland: -12 procent

/ritzau/


Nyhedsoverblik