En mail med dødstrusler mod Dansk Folkepartis kandidat i Odsherred, Steen Egede Jensen, betød at han lørdag gik til et vælgermøde under beskyttelse af to politifolk. I mailen blev Steen Egede Jensen opfordret til at tage en skudsikker vest på, når han deltager i vælgermøder efter valget.
Samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i Odsherred er chokerede over truslerne og de opfordrer i en fælles udtalelse den eller de der står bag truslerne til at stoppe straks og melde sig selv til politiet.
- Det er helt uacceptabelt, at politikere, uanset parti, beslutning eller tilkendegivelser udsættes for den slags udemokratiske og udanske metoder, skriver parierne i den fælles udtalelse
Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser man, at politiets it-folk nu skal undersøge, hvor mailen er sendt fra
Steen Egede Jensen indgik efter valget en aftale med SF og Socialdemokraterne, og dermed tilfaldt borgmesterposten Socialdemokraterne.