Eftersøgt kvinde fundet i god behold

Den kvinde, der fredag aften forsvandt fra Lalandia, er blevet fundet i god behold.

Politiet afblæser eftersøgningen af en 59-årig kvinde, der fredag aften forsvandt fra Lalandia og siden ikke var til at finde i området omkring Rødby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi brugte en del tid på at lede efter hende. Flere havde set hende i løbet af lørdagen, men vores patrulje fandt hende ikke. Undervejs tjekkede vi også flere gange kvindens bopæl – og det var her, at vi til sidst fandt kvinden, der ikke havde lidt overlast, siger vagtchef Jens Frederiksen.

Han kan ikke sige, hvorfor kvinden ikke har givet sig selv til kende, men mener ikke, at hun kan have været i tvivl om, at hun var savnet af politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App