Efterlyst af politiet

Politiet leder efter en mand, som kort før en brand i JYSK i Ringsted i marts, fyldte benzin i en sodavandsflaske. Politiet understreger, at det ikke er sikkert, at manden har noget med branden at gøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til den 31. marts hærgede en voldsom brand JYSKs afdeling i Ringsted. Kort efter midnat fik politiet en melding om, at en container stod i brand foran JYSK-forretningen. Ilden bredte sig til selve forretningen, hvor den gjorde stor skade - også en naboforretning fik skader.

Politiet fandt dunke med brandbar væske i nærheden af containeren og mener derfor, at branden var påsat.

Nu efterlyser politiet en mand, der sent på aftenen den 30. marts købte benzin, som blev hældt i en plastflaske.

Politiet understreger, at pågældende på billederne muligvis ikke er gerningsmanden til branden hos JYSK, men politiet i Ringsted vil meget gerne tale med ham. Den 30. marts kl. 23.19 var han inde for at købe benzin på Shell, Næstvedvej 19, i Ringsted for 3 kroner, som han fyldte på en 1½ liter plast Colaflaske, købt til lejligheden.

Politiet synes, det virker mærkværdigt, men der er måske en god forklaring. Borgere med oplysninger til sagen bedes kontakte Ringsted politi.

 


Nyhedsoverblik