Efterlysning af vidner til groft overfald i Køge

Lokalpolitiet i Køge efterlyser nu vidner til et groft voldeligt overfald lørdag den 27. oktober 2012 kl. 01.36. Offeret var en ung mand fra Hårlev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand fra Hårlev blev udsat for et groft overfald, da han var ved at forlade Cafe O’Flanagans, Nørregade 22, Køge.

Ifølge vidner gik en gerningsmand på 20-25 år helt umotiveret hen til den 19-årige og slog ham i ansigtet med en flaske.

Ved slaget knustes flasken,  og 3 tænder blev slået ud, og flere andre gik løse. Den forurettede 19-årige havde ikke på nogen måde givet anledning til overfaldet.

Flygtede på hvid damecykel

Efter overfaldet løb gerningsmanden hen til en hvid damecykel og kørte væk fra stedet i retning mod Torvet.

Det er af afgørende betydning for sagens videre efterforskning, at der findes yderligere vidner, der har overværet overfaldet eller i øvrigt har oplysninger i sagen.

Henvendelse i sagen bedes rettet til efterforskningssektionen hos lokalpolitiet i Køge, tlf. 46 35 14 48.

 

 


Nyhedsoverblik