Efterlyser høje mænd efter gevær-røveri

Foto: TV ØST

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser to mænd, der lørdag aften gennemførte et væbnet røveri mod kiosk i Eskilstrup.

To mænd efterlyses efter et røveri lørdag aften mod kiosken på Eskilstrup Vestergade i Eskilstrup.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Klokken 20.55 kom to mænd ind i kiosken, og den ene truede den kvindelige butiksassistent med et oversavet jagtgevær, mens den anden fyldte kassebeholdningen i en medbragt taske. 

Manden med det oversavede jagtgevær beskrives som:

  • 185-190 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Iført en sort, vatteret dynejakke med hætte og hvide lynlåse samt grå træningsbukser hvorpå der stor ”GASP” med hvide bogstaver og der var en rød halvmåne ned ad venstre ben.
  • Bar hvide kondisko på i skind og grå dothandsker.
  • Havde sort stof over ansigtet, og havde hætten oppe.

Den anden beskrives som:

  • 185-190 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning,
  • Bar en mørk trøje med hætte og mørkeblå cowboybukser af mærket ”Rocawear” (hvidt ”R” på baglommen).
  • Havde hvide løbesko på og grå dothandsker på.
  • Han var maskeret med hætte oppe og havde desuden en sort elefanthue på.

Der er ingen beskrivelse af de to røveres alder.

Politiet hører meget gerne fra personer, som måtte have oplysninger til det voldsomme røveri.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App