Efterlyser ældre mand

Politiet leder efter en ældre mand, som de frygter vandrer forvirret rundt i Slagelse eller Korsør. Nu beder politiet folk om at holde øje, og kontakte dem, hvis man møder ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden er 61 år og blev i eftermiddags kørt til vagtlægen på Slagelse Sygehus.

Men han dukkede aldrig op, og nu frygter politiet, at han vandrer rundt i kulden og er forvirret og desorienteret. Derfor skal man kontakte politiet, hvis man ser en mand, der svarer til beskrivelsen.

Manden er 177 centimeter høj, spinkel af bygning, har mørkt tilbagestrøget hår og daggamle skægstubbe. Han bærer briller med mørkt stel og var iført en mørkeblå jakke, blå cowboybukser og sorte træsko.

Hvis man ser politiet skal man ringe til vagtcentralen hos politiet i Næstved på 54 92 14 48.


Nyhedsoverblik