Efterladte ånder lettet op

Foto: TV ØST

De efterladte til de døde fiskere kan nu sætte foreløbigt punktum. Søndag blev den sidste fisker bjærget ved Hyllekrogen på Lolland.

- Vi var godt klar over, at vi som familie nok ikke så dem i live igen, men det er klart en lettelse, at de er fundet, så vi kan arbejde videre herfra.

Dét siger Julie Hansen, der er steddatter til afdøde Michael Skov Nielsen fra Stubbekøbing.

Fundet i Rostock og Hyllekrogen

Sammen med sin ven Jens Folmann Christiansen sejlede Michael Skov Nielsen ud 1. marts.

Jens Folmann Christiansens lig blev fundet fredag ved indsejlingen til Rostock.

Søndag blev Michael Skov Nielsens lig så fundet.

Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster udtaler, at teorierne er få.

- Vi har ikke nogle teorier omkring, hvad der kan være sket. Måske er den ene faldet overbord, derefter forsøger den ene måske at redde den anden. Hvad der så sker, har vi ingen idé om.

Tak for hjælpen

Fra Julie Hansen skal der lyde en dybfølt tak til alle, der har hjulpet og vist sympati den seneste uges tid.

Sammen med en rækkefrivillige har familie, venner, bekendte og således vildfremmede gennemtrawlet strandene i området.

- Vi synes jo, det er imponerende, så stor opbakning, vi har fået fra venner, familie, bekendte, lokalsamfund og folk, vi aldrig har mødt før. Vi vil af hjertet gerne sige tusind tak.

01:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App