Efter pille-vanvid: Læge må udskrive medicin igen

En læge fra Slagelse har efter halvandet års forbud fået lov til at udskrive medicin igen, efter at han blev afsløret i at give patienter enorme mængder piller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I halvandet år har han haft forbud mod at udskrive medicin, men nu har læge Carsten Bøttcher fra Slagelse fået sin ordinationsret tilbage. Det skriver Ekstra Bladet.

I maj 2012 fik han frataget retten til at udskrive medicin, efter at det kom frem, at han i mindst 1 år sørgede for, at patienter fik enorme mængder medicin, som kunne være afhængighedsskabende. I visse tilfælde fik patienterne 24 gange så mange piller som tilladt, og medicinen blev også udskrevet til misbrugere på afvænning, skriver avisen.

Læs også: Pilleamok: Læge udskrev medicin til flere års forbrug

Nu mener Sundhedsstyrelsen imidlertid at kunne stå inde for at give lægen retten til at udskrive medicin tilbage. Ifølge styrelsen har Carsten Bøttcher bedyret, at han nu har sat sig ind i reglerne, som han agter at følge, og så har han redegjort for den uddannelse han har gennemgået.


Nyhedsoverblik