Efter kæntringsulykke: Præstø kæmper for egen redningsbåd

Jesper Bo Hansen nu startet en underskriftsindsamling for en redningsbåd til Præstø efter en kæntringsulykke på fjorden i sidste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

345 personer har indtil videre sat deres underskrift på Jesper Bo Petersens mission. Han vil have en redningsbåd, som kan rykke ud til ulykker på Præstø Fjord. Initiativet kommer efter en ulykke i sidste uge, hvor tre mænd kæntrede med deres båd. Kun med hjælp fra en privat båd, kom ingen af personerne noget til. - Der er brud for en redningsbåd hernede. Ulykken i søndags viser også tydeligt, at der er brug for det. Der kom jo aldrig nogen redningsbåd frem til os og ved sådan nogle ulykker handler det om tid, siger Jesper Bo Hansen til TV ØST. Der har tidligere ligget en redningsbåd i Præstø Fjord, men ved kommunesammenlægningen i 2007 vurderede Vordingborg Kommunes Beredskabskommission at der ikke var behov for en redningsbåd længere. Beslutningen blev taget på baggrund af en risikovurdering fra Midt – og Sydsjællands Brand og Redning. Lige nu har det samlede beredskab fire redningsbåde som ligger i henholdsvis Vordingborg, Stege, Næstved og Faxe. I 2016 skal der laves en ny risikovurdering og Jesper Bo Hansen håber, at politikerne vil tage underskriftsindsamlingen alvorligt. - Jeg håber, vi kan få politikerne lidt op af stolene og være med i det her, siger han. Vordingborgs borgmester, Knud Larsen siger til TV ØST, at han vil forholde sig til den nye risikovurdering, når den kommer til næste år.


Nyhedsoverblik