Ebola-frygt aflyser studietur til Afrika

2 gymnasieklassers planlagte tur til Afrika i det tidlige forår er blevet aflyst på grund af frygt for ebola.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bekymring blandt elever og forældre til eleverne i de to såkaldte Kenya-klasser på Kalundborg Gymnasium betyder nu, at gymnasiet aflyser den planlagte studierejse til Kenya i marts 2015.

Det skriver Sjællandske.

Det er især frygten for ebola, der er grunden til aflysningen.

Kenya, der var rejsens mål, er ellers ikke ramt af ebola, og er på nær 200 kilometers afstand lige så langt væk fra de ebola-ramte lande, som Danmark er. Gymnasiet har dog besluttet, at ingen skal bekymres unødigt, og har derfor aflyst turen.

Selvom der ikke er problemer med terror i Kenya, så har frygt for islamisk terrorisme også spillet en rolle i aflysningen, skriver avisen.

Rektor Peter Abildgaard Andersen siger til Sjællandske, at gymnasiet i stedet forventer i stedet at gennemføre turen i efteråret 2015.

Undervisningen i de 2 klasser har siden starten af 1. g. været tilrettelagt efter studieturen til Kenya.


Nyhedsoverblik