Dyrlæger vil sende hundeejere på kursus

Næsten hver fjerde aflivning af hunde skyldes adfærdsproblemer. Men problemet kan lige så godt være ejerens manglende viden om hunden, og derfor goreslår en regional forening af dyrlæger et obligatorisk teorikursus for mulige hundekøbere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for mange helt raske hunde bliver aflivet, fordi ejerne oplever adfærdsproblemer med dyret. Af 16.000 årlige aflivninger er næsten hver fjerde på grund af adfærdsproblemer. Antallet af de mange aflivninger kan nedbringes ved at indføre et obligatorisk hundekursus for mulige nye hundeejere. Det mener Sorø Amts Dyrlægeforening

- Det der er problemet er, at folk ikke ved nok om de enkelte racer, og hvad de kræver. Derfor ville det være rigtig godt, hvis folk inden de anskaffer sig hunden, netop får nogle oplysninger om, hvad er det lige prævis den her hund kræver, såman ikke får de her fejlkøb. Og det jo være rigtig godt, hvis man kunne lave en eller anden form for kursus, som blev obligatorisk, at man skulle tage, siger formand Lisbeth Harm Nielsen.

Også hos Dyrenes beskyttelse pointerer man, at adfærdsproblemer ofte kan skyldes manglende opdragelse. Men at få politisk opbakning til et hundefører-bevis, tror hundesagkyndig Torben Elmedal ikke på.

- I den ideelle verden vil det være rigtig godt, men man får bare ikke folk til at tage sådan et certifikat, og man får slet ikke politiet til at køre ud og håndhæve det, så det eneste der hjælper, det er, at vi informerer og informerer og informerer, siger han.


Nyhedsoverblik