Dyreværnet gør vanrøgtede hunde klar til adoption

De første 20 ud af 60 overdragede, vanrøgtede hunde skal tirsdag have et nyt hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver travlt hos Dyreværnet i morgen tirsdag den 27. maj.

Her skal 20 ud af 60 hunde, der i sidste uge blev overdraget til Dyreværnet, nemlig møde deres kommende familier, når de skal sættes til adoption.

Det oplyser Dyreværnet.

Allerede mandag aften kan interesserede se en præsentation af hundene på dette link.
 
Fjernet efter vanrøgt
 
Hundene blev forrige tirsdag overdraget til Dyreværnet efter en langvarig vanrøgts-sag i by- og landsretten.

Siden er hundene blevet undersøgt af dyrlæger, er blevet vasket klippet og gjort klar til adoption.

Hundene er blevet fulgt tæt af offentligheden, der også har doneret hele 400.000 kroner til dyreværnets i forbindelse med sagen.
 
Sådan adopterer du en hund

Hundene kommer på hjemmesiden klokken 19.30 - og kan ses tirsdag hos Dyreværnet.

Dyreværnet anbefaler dog interesserede i at væbne sig med tålmodighed, hvis de vælger at komme og hilse på hundene.

- Vi har kaldt al vores personale på arbejde, men det er ikke sikkert, at det er nok, siger Pia Borsdal, der er daglig leder på Dyreværnets adoptionskontor.


Nyhedsoverblik