Dyrepark fortsætter trods dødsfald

Foto: TV ØST

Odsherred Zoo og Rescue fortsætter, selvom direktøren for den zoologiske have for nylig døde.

Det bliver efter alt at dømme hustruen til den afdøde direktør for Odsherred Zoo Rescue ved Høve, der skal fortsætte den zoologiske have.

Det skriver Nordvestnyt, efter den hidtidige direktør, Jørgen Ankergren, for nylig døde.

- Det er sikkert, at parken kan fortsætte. Nu sætter vi os ned og tager en snak med Jane Thygesen om, hvad vi gør nu, siger Finn Madsen, der er formand for fondsbestyrelsen for Odsherred Zoo til avisen.

Odsherred Zoo er det eneste sted herhjemme, der tilbyder et rescue-center for truede, eksotiske dyr.

Centeret blev for alvor kendt sidste år, da en konkurs kunne sende 600 eksotiske dyr til aflivning. Dengang blev parken dog reddet, og den nuværende fondskonstruktion dannet.

00:25 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App