Dyremishandlingssag: 16 katte døde af sult

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Et kærestepar i Menstrup mellem Næstved og Skælskør er tiltalt for dyremishandling. Det sker, efter de flyttede fra et hus, hvor de - ifølge politiet - efterlod 20 katte.

Kattene fik hverken vådt eller tørt, da deres ejere sidst i 2014 fraflyttede en ejendom ved landsbyen Menstrup.

Da myndighederne senere fik mistanke til, hvad der var sket og kom ind til kattene, var de 16 i mellemtiden døde af sult. Det skriver Ekstra Bladet.

Sådan lyder det fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forud for dyreværnssagen, som skal for retten i Næstved den 6. november.

Afkræftede katte

Begge tiltalte nægter sig skyldige, skriver avisen.

Ud af de fire katte, som stadig var i live, var 'tre katte så afkræftede, at de måtte aflives af en dyrlæge', hedder det i anklageskriftet.

Parret er tiltalt efter dyreværnslovens §28 stk. 1, som kan give en straf på alt fra en bøde og op til et års fængsel.

Derudover går anklagemynigheden efter, at både manden og kvinden får frakendt retten til at 'eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr' i en periode.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App