DSB har problemer: Forsinkelser indtil middag

Foto: TV ØST

Forsinkelser og aflysninger plager tirsdag morgen og formiddag togtrafikken mellem Ringsted og Roskilde.

Så godt som alle tog er forsinkede i omkring 10 minutter, og en række regionaltog er aflyst.

Sådan er status på togtrafikken mellem Ringsted og Roskilde tirsdag morgen på grund af signalproblemer. De opstod, da en ledning i nat blev gravet over i forbindelse med et sporarbejde, oplyser BT.

Først omkring klokken 12 forventer DSB, at arbejdet er afsluttet.

På grund af togaflysningerne vil de efterfølgende tog ekstraordinært standse på Viby Sjælland og Borup Stationer.

DSB oplyser, at de har opdateret rejseplanen, så den matcher den nye situation – og at forsinkelser på mere end 30 minutter kan udløse erstatning via DSBs Rejsetidsgaranti.

Læs mere om problemerne hos DSB.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App