Drop nål og tråd efter kejsersnit

En undersøgelse på Holbæk Sygehus viser, at kvinder synes at arret bliver pænere, hvis lægen bruger klips.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drop nål og tråd, når kvinder har fået kejsersnit - de vil hellere have klipset deres ar bagefter. I hvert fald hvis kvinderne selv skal vurdere ud fra udseendet efter brug af både klips og syning på eget maveskind, viser unik dansk forskning, skriver Politiken søndag.

41 procent af de kvinder, der deltog i et specielt videnskabeligt forsøg på Holbæk Sygehus, foretrak udseendet af det klipsede ar, når de kiggede på maveskindet, seks måneder efter at deres barn var skåret ud i livet.

15 procent derimod syntes, at det traditionelt syede ar var flottest, mens 44 procent ikke har en favorit.

»Det er det eneste studie af sin art i verden, hvor kvinder har fået lukket huden med både klips og syning på en gang efter kejsersnit. Den ene side af såret blev lukket med klips, den anden side med tråd. Og over halvdelen af kvinderne foretrak altså klipsene som hudlukningsmetode - ofte til deres egen store overraskende«, siger Anna Aabakke, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om operationsmetoder ved kejsersnit, til Politiken.

60 kvinder deltog i 2010-2011 i forsøget, hvor halvdelen af deres ar efter kejsersnit blev lukket med klips, den anden halvdel af arret blev syet. Dermed fungerede kvinderne som både deres egne forsøgskaniner og deres egen kontrolgruppe, og resultatet giver et mere sandt billede af, hvad der ender med at være pænest.

Når Anna Aabakke spurgte, hvad forsøgskvinderne ville anbefale en veninde, var svaret, at 54 procent ville anbefale klips. 27 procent ville anbefale syning, mens 19 procent ville anbefale begge metoder.

I fagkredse har der gennem årene været en heftig debat om, hvorvidt klipsning er lige så sikkert som den traditionelle tråd. En samling af flere studier viste i 2012 i en såkaldt metaanalyse, at risikoen for, at såret springer op, øges op til fire gange, når der bruges klips, sammenlignet med syning. I langt de fleste tilfælde kan en sådan sårbrist hurtigt sættes sammen igen med et særligt plaster, men enkelte tilfælde kræver et større indgreb.

»Vi er alle klar over, at der er en lille forøget risiko for såråbning med klips, og derfor er fagfolk lidt mere varsomme med denne metode. Men nu har vi vist, at det bliver kosmetisk pænere med klips, og vi skal huske, at det er unge kvinder med et langt liv foran sig, som vi opererer. Derfor er det kosmetiske resultat ikke ligegyldigt«, siger Anna Aabakke til Politiken.

På landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital har fagfolkene allerede læst Anna Aabakkes undersøgelse med interesse. Hospitalet vil dog fortsat sy kvinder efter kejsersnit - medmindre kvinderne udtrykkeligt selv ønsker noget andet:

»Vi glæder os over vores syninger, for vi laver pæne ar. Havde vi en formodning om, at klips var bedre, brugte vi dem, men det har vi ikke. For vi ved, at risikoen for såråbning og komplikationer er større«, siger Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Hvidovre Hospital, til Politiken.

På Holbæk Sygehus har lægerne derimod allerede taget konsekvensen af resultaterne fra ph.d.-undersøgelsen. Vejledningen til de fødende er lavet om, så kvinderne nu oplyses om fordele og ulemper ved begge metoder, inklusive de kosmetiske resultater, hvorpå den enkelte kvinde må vælge metode.

I begyndelsen af 2015 skal de danske fødselslægers guideline til kejsersnit revideres, herunder afsnittet om lukningsmetoder. Her vil Anna Aabakkes resultater blive inddraget, skriver Politiken søndag.


Nyhedsoverblik