Drenge røvede kiosk

To drenge på 16-17 år truede onsdag aften ekspedienten i en kiosk i Næstved til at udlevere pengene.

Drengene kom ind i Servicekiosken på Rugvænget klokken 18.20, trak en mindre pistol frem og råbte "Åben kassen!"

Den 24-årige ekspedient tømte sine egne lommer for penge og sagde, at der ikke var nogen i kassen. Det fik drengene til at trykke pistolen i ryggen på ekspedienten, der så åbnede kassen.

De to drenge tømte kassen og fik i alt lidt over 3.000 kroner med sig fra butikken, skriver Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App