Drenge bag alvorligt hærværk på station

En billetautomat og en rude på Holbæk Station blev mandag aften udsat for alvorligt hærværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først knuste de mindst én rude. Derefter tømte de en pulverslukker ind i en billetautomat.

Det var resultatet af et par drenges alt for kåde leg på Holbæk Station mandag aften.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

- Vidner har set et par mørkklædte drenge løbe fra stationen efter hærværket er blevet begået, oplyser Martin Bjerregaard fra politiet til TV2 ØST.
 
Fanget på overvågningsvideo
Selvom politiet i første omgang ikke fik fat på drengene, så har politiet dog tiltro til, at de nok skal blive fundet.

- Vi har en hel del videoovervågningsbilleder fra stationen, som vi nu vil kigge igennem, siger Martin Bjerregaard.

 


Nyhedsoverblik