Dræbte soldater hjem inden for få dage

Foto: TV ØST

Mindehøjtidelighed på Antvorskov Kaserne.

Her til formiddag mødes soldater og øvrige medarbejdere på Antvorskov kaserne til en orientering og en kort mindehøjtidelighed.

Det oplyser chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Sørensen til P4 Sjælland.

Soldaterne på Antvorskov kaserne er dybt berørt, efter at det i går blev meddelt, at to soldater fra kasernen var faldet i Afghanistan.

Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Sørensen, var en af dem, der reagerede med sorg, fortæller han. Han underrettede personligt i går pårørende til en af de dræbte soldater.

Her til formiddag vil der blive en orientering og en kort mindehøjtidelighed på Antvorskov kaserne - og så begynder det tunge arbejde med at få soldaterne hjem, fortæller han.

De dræbte soldaters bårer ventes hjem fra Afghanistan i løbet af få dage, oplyser regimentschef Ib Sørensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App