Mor dræber handicappet datter med kniv

Foto: TV ØST

Familietragedie i Skælskør. En 63-årig kvinde er anholdt for drab på sin multihandicappede datter.

En 63-årig kvinde blev i dag anholdt i sit hjem i Skælskør, hvor politiet fandt en død kvinde liggende i en seng i et værelse.

Politiet ankom til villaen på Konge-Åsen før middagstid mandag og fandt den 63-årige kvinde, der er mor til den dræbte.

Den 63-årige kvinde erkendte overfor politiet at have slået sin 43-årige multihandicappet datter ihjel med en kniv.

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-NIelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har dagen igennem foretaget tekniske undersøgelser i villaen i Skælskør med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Den sigtede kvinde fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i Retten i Næstved. 

01:47 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App