Drabssigtet sygeplejerske for retten igen

Den 31-årige sygeplejerske, der er sigtet for fire drab og et drabsforsøg på Nykøbing Falster Sygehus, skal endnu en gang for retten, der for niende gang skal tage stilling til, om hun fortsat skal varetægtsfængsles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Nykøbing Falster skal tirsdag endnu engang tage stilling til, om en 31-årig sygeplejerske fortsat skal være varetægtsfængslet.

Læs også: Anklager: Drabssigtet sygeplejerske bragte sin egen datter i fare

Hun blev anholdt 1. marts i år efter en anmeldelse om, at hun slog patienter ihjel på Nykøbing Falster Sygehus, og siden har hun siddet varetægtsfænglset i sagen, som hun nægter sig skyldig i. Tre af dødsfaldene er fra en nattevagt, som den sigtede sygeplejerske var på fra 28. februar til 1. marts i år, mens det fjerde dødsfald skete 4. marts 2012.

Sigtet for at give sin datter sovemiddel

Sygeplejersken er sigtet for fire drab og et drabsforsøg, og anklagemyndigheden mener, at hun har taget livet af petienterne med medicin sprøjtet ind i deres kroppe.

Læs også: Drabssigtet sygeplejerske: Det er som et mareridt

For nylig kom det ydermere frem, at hun også er sigtet for at have givet sin nu 7-årige datter præparatet Zopiklon, der er et kraftigt og meget afhængighedsskabende sovemiddel, og ved retsmdet i september fortalte anklager Michael Boolsen, at der ved undersøgelser af sygeplejerskens hår er fundet spor af antipsykotisk medicin fra før, hun blev anholdt.

Læs også: Ekspert: Ventetid for sygeplejerske er for lang

Vidner har til politiet fortalt, at de har set den sigtede sygeplejerske omkring nogle af de afdøde ofre umiddelbart før, de døde, men der er endnu ikke kommet noget frem i retten om, at nogen skal have set hende give patienterne den medicin, som anklagemyndigheden mener, at de er døde af. Hendes forsvarer Jørgen Lange har siden første grundlovsforhør i marts kæret kendelsen om varetægtsfængsling uden dog at få medhold. Han kritiserer desuden politiet for i sagen at arbejde langsomt og have været for længe om at afhøre helt central vidner.

Anklagemyndigheden har tidligere sagt, at politiet regner med i slutningn af året at have afsluttet efterforskningen, så det kan vurderes, hvorvidt der skal rejses tiltale mod sygeplejersken.

 


Nyhedsoverblik