Drabsofres formodede navne flyder på nettet

Spekulation om den mulige identitet på ofrene for dobbeltdrabet i Sorø florerer på internettet. Mindst én person er blevet udpeget i rygtestrømmen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der spekuleres intenst på identiteten af de to ofre for dobbeltdrabet i Sorø på internettet.

Ved dobbeltdrabet tidligt lørdag morgen blev to mænd skudt og dræbt i Sorø, hvorefter de blev placeret i en bil, der blev sat i brand.

Og ganske mange på sociale medier på internettet mener, at de kender de to formodede personers identitet, selvom navnene ikke er blevet offentliggjort af politiet.

- Vi kender godt til rygterne på nettet, dem har vi også læst. Men man kan altså ikke bygge noget på de rygter. Vi har endnu ikke endeligt identificeret de to personer, og så er det altså for tidligt at melde noget ud i den henseende, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Diskussionerne på de sociale medier er dog heller ikke særligt præcise. TV ØST har kendskab til mindst én episode, hvor en mand først udråbes som offer, og kort efter bekræftes i live. 


Nyhedsoverblik