En 37-årig tidligere FN-soldat er tirsdag ved Østre Landsret idømt anbringelse på ubestemt tid på en psykiatrisk afdeling.
Manden er dømt for drab og drabsforsøg på to venner på Lolland. Skuddramaet fandt sted i landbyen Brandstrup på Lolland i april 2006.
Den 37-årige er tidligere idømt 16 års fængsel ved et nævningeting, men Højesteret fandt at sagen skulle gå om på grund af en fejl i retsformandens belæring af nævningene.
Den dømte er erklæret sindssyg på gerningstidspunktet på grund af et langvarigt stofmisbrug.