Vindmøllerne skal være store – og der skal være mange flere af dem.
Det er DONG Energys udmelding til politikerne. På den måde kan prisen per kilowatt-time nemlig komme ned, siger selskabet til Børsen.
Den stort anlagte vindmøllepark på Kriegers Flak skal efter planen kun være på 600 megawatt – men hvis den var på 700 eller måske 1.000 megawatt, så ville økonomien være langt bedre, vurderer de.
Den bedre økonomi i store vindmølleparker vil kunne hentes i en lang række stordriftsfordele, skriver avisen. En vindmøllepark på 1.000 megawatt vil kunne forsyne en million husstande med strøm hvert år.