Dommer får nej til at fortsætte efter 70

Langvarig sag i Ringsted må tilsyneladende gå om, fordi den ikke kan blive færdig inden, dommeren fylder 70.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Domstolsstyrelsen har sagt nej til at lade en dommer i Ringsted fortsætte efter, at han er fyldt 70 år. Dermed ser det ud som om, at en langvarig sag mod en tidligere servicechef i Ringsted Kommune må gå om.

Som det ser ud nu, kan sagen først blive færdig i marts. Men dommeren skal efter reglerne gå af i februar, hvor han fylder 70.

Man har forsøgt at finde en løsning ved at lade dommeren fortsætter med en midlertidig ansættelse som dommerfuldmægtig, men den kreative smutvej har Domstolsstyrelsen altså sagt nej til.

- Man skal nu forsøge at finde ud af, om sagen kan færdiggøres inden, men det er der desværre ikke meget, der tyder på, siger præsident for Retten i Roskilde, Jørgen Lougart.

Dermed tyder det på, at sagen må gå om med en ny dommer.

- Det er selvfølgeligt meget beklageligt. Både for de tiltalte, for vidnerne og i sidste ende også for statskassen, for det er jo et ressourcespild at lade sådan en sag køre om, siger han.

/ritzau/


Nyhedsoverblik