Dom i rockersag vil formentlig falde i dag

Foto: TV ØST Foto: TV ØST

Den 21-årige rocker, der er tiltalt for at have skudt og dræbt en 22-årig mand, kan torsdag forvente at modtage sin dom ved Retten i Næstved.

Der vil formentlig i dag i Retten i Næstved falde dom i sagen mod en 21-årig rocker.

Manden er tiltalt for drab på 22-årige Edin Fakic, som blev skudt i hovedet i sit hjem på Morsøvej i Næstved 9. december 2013 og som umiddelbart efter blev fundet død af sin bror.

Drabet var en del af en konflikt mellem Bandidos og udbrydergruppen Westside Nation i 2013, hvor de to grupperinger lå i strid. Det blev betegnet som kulminationen på flere måneders rockerkrig i byen, som resulterede i, at næstvedborgere uden relationer til hverken rockere eller kriminelle aktiviteter oplevede at få skudt ind i deres hjem eller blev vidner til bilsammenstød, drive-by-skyderier og knivstikkerier. 

Den 21-årige er tiltalt efter straffelovens § 237. Hvis han dømmes skyldig, kan han risikere at få mellem fem års fængsel og livstid. Han nægter sig skyldig. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App