Dom i omfattende svindelsag i dag

2 mænd kan i dag forvente dom i en sag om omfattende svindel med at aflure flere hundrede kreditkort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sag om massiv svindel bliver formentligt afgjort i Retten i Roskilde i dag tirsdag. 2 mænd fra Rumænien er tiltalt i sagen, der drejer sig om afluring af flere hundrede kreditkort.

Blandt andet har de 80 gange haft held til at aflure kort ved F24 tankstationen i Ringsted ved hjælp af skimmingsudstyr, der kopierer magnetstriben og aflurer koden.

246 tilfælde

Svindlen er sket i november sidste og, og på kortene fra Ringsted er der hævet 77.908 kroner af de i alt 133.000, der er hævet på aflurede kort.

I alt 6 tankstationer i Ringsted, Roskilde, Frederiksværk, Hillerød og 2 steder i København har været udsat for 246 tilfælde af skimminger. I dag forventes der så dom i sagen, hvor de 2 rumænere nægter sig skyldige.

Har du været udsat for at få hævet penge på en konto, fordi dit kort blev afluret, så vil vi rigtig gerne høre din historie. Kontakt os på redaktion@tv2east.dk.


Nyhedsoverblik