Dømt for voldtægt og trusler

En 20-årig mand fra Maribo blev fredag idømt et år og ni måneders fængsel for trusler og voldtægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 20-årige mand blev blandt andet kendt skyldig i voldtægt af en 18-årig kvinde. Han begik overgrebet, da hun overnattede på et kollegieværelse, hun havde lånt af ham.

Cirka en måned senere begik han et seksuelt overgreb mod en 16-årig pige, da hun sov hos den 20-årige og hans kæreste. Dette overgreb blev begået mens pigen sov.

Truslerne havde han sendt til den ene af pigerne, efter hun havde anmeldt ham for forbrydelsen.

Den 20-årige havde nægtet sig skyldig i de seksuelle overgreb, og han ankede dommen på stedet. Det skriver folketidende.dk

 


Nyhedsoverblik