Dømt for større mængde narko

En 46-årig mand er blevet idømt seks års fængsel for besiddelse af- og handel med narkotika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Holbæk afsagde onsdag en dom over en 46-årig mand fra Vestsjælland, der blev idømt fængsel i seks år for besiddelse af og handel med cirka tre kilo amfetamin og 7,5 kilo hash. Derudover fik han konfiskeret 990.000 kroner i kontanter. Han ankede dommen på stedet og forblev fængslet efter han modtog dommen.

Endnu en mand dømt for bistand

En 58-årig mand, som også kommer fra Vestsjælland, blev idømt fængsel i tre år for bistand i mindre omfang til den 46-årige mand. Den 58-årige udbad sig betænkningstid.

Sagen mod de nu to dømte begyndte i juni 2011, hvor politiet ved en ransagning på en adresse i Vestsjælland fandt euforiserende stoffer og de nu konfiskerede penge. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik