Døde katte sendes på forbrændingen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Selvom det er gratis, så undersøger Næstved Kommune ikke trafikdræbte kattes ejerforhold. De sendes i stedet direkte på forbrændingen.

Selvom katte er øre eller chip-mærkede, så sender Næstved Kommune alligevel trafikdræbte katte direkte på forbrændingen. En gratis scanning hos en dyrlæge kunne ellers sikre ejerne besked.

Det skriver Sjællandske.

Forklaringen fra Næstved Kommune er, at de ansatte i Næstveds Vej og Park ikke har tid til at undersøge kattene, eller at vente hos dyrlægen, indtil kattene er identificeret.

- Vi gør det ikke, og vi bruger ikke tid på det. Vi bruger megen tid på at rydde op efter borgerne og samle affald op fra gaderne, siger vejchef Niels Pedersen til avisen.

Flere borgere er vrede over proceduren i Næstved Kommune – og også Kattens Værn kritiserer fremgangsmåden. De mener, at kommunen burde kontakte borgerne, når den slags sker – også fordi katte for mange betragtes nærmest som et medlem af familien.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App