Død mand skyllet i land i Dannemare

Politiet arbejder på at identificere en livløs mand, som fredag blev fundet i vandkanten på stranden ved Dannemare Langholm på Lolland fredag formiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokalpolitiet i Nakskov har siden fredag arbejdet på at finde ud af, hvem en død mand fundet i vandkanten på stranden ud for Langholmvej i Dannemare, er.

Det var en kvindelig hundelufter, der fandt den livløse mand, som politiet beskriver som værende 35-45 år gammel. Ifølge politiet var manden iført sort og mørkeblåt regntøj med gule skuldre.

Tirsdag morgen klokken ni skal leder af lokalpolitiet Peter Damgaard sammen med embedslægen holde ligsyn.

- Vi skal fastslå dødsårsagen og kan vi ikke det, skal han til obduktion på retsmedicinsk institut, fortæller Peter Damgaard.

Ligsynet skal afgøre, om den afdøde har været ude for en forbrydelse, hvilket politiet ikke mistænker på nuværende tidspunkt.

- Men vi skal finde ud af, hvem han er og det arbejder vi løbende på, siger lederen af lokalpolitiet. 

Ifølge politiet kan der muligvis være tale om en efterlyst sejler fra Tyskland, men det er endnu usikkert. 


Nyhedsoverblik