DNA-fund påviser odder-bestand

Odderen findes stadig på Sjælland. Det er konklusionen på en stor undersøgelse, hvor mange frivillige har indsamlet spor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et fodspor i begyndelsen af 2007 gav en indikation - nu skulle det være sikkert. Odderen lever på Vestsjælland.

Det er resultatet af en undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Zoologisk Museum på Københavns Universitet i fællesskab har lavet. Frivillige har efter mange mange timers traven langs vandløb og søer i Vestsjælland fundet spor efter den sjældne odder.

- De frivillige har indsamlet en masse ekskrementer fra mange forskellige dyrearter. Ekskrementerne er blevet underkastet en ret kompliceret analyse, hvor DNA-rester fra cellerne i dyrenes tarmvægge, som er efterladt på ekskrementerne, er sammenholdt med DNA fra en odder, siger Aksel Bo Madsen fra DMU.

Det vurderes dog, at bestanden er meget lille, og derfor overvejer man nu at supplere bestanden med oddere fra Jylland. 


Nyhedsoverblik