DMI udvider varsel: Stormen rammer det meste af landet

Arkivfoto: Jens Nielsen Foto: TV ØST

Søndag morgen opgraderede DMI sit varsel om farligt vejr i hele landet. Her i regionen forventes storm med vindstød af orkanstyrke søndag aften.

Stormen Gorm rammer søndag aften det meste af Danmark, oplyser DMI, der søndag morgen har opdateret sit varsel for stormen Gorm.
 
- Siden i aftes (lørdag, red.) er stormens tyngdepunkt i modellerne langsomt flyttet sydpå, så her til morgen har vi udvidet vores varsel om storm, siger vagthavende meteorolog Dan Nilsvall til Ritzau.
 
Det betyder, at varslet også gælder for Sjælland, Lolland og Falster. 

Starter ved 20-tiden
 
Første søndag i advent bliver dermed særdeles blæsende ud på aftentimerne, når Gorm melder sin ankomst ved 20-tiden. 
 
Risikoen for vindstød af orkanstyrke varer i cirka to timer, hvorefter stormen langsomt vil begynde at slippe sit tag på landet. 
 
 
/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App