DMI advarer om risiko for voldsomt vejr

Der er tirsdag morgen frem til klokken 9 risiko for kraftig regn, advarer DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OPDATERING: DMI har ophævet varslet klokken 7.

DMI advarer tirsdag morgen om risiko for voldsomt vejr. Især Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster her i regionen risikerer at få store mængder vand i løbet af morgenen.

Risiko for kraftig regn betyder, at der stedvis kan falde mellem 25 og 35 millimeter på seks timer, og så er der også risiko for lokale skybrud med 15 millimeter eller mere på 30 minutter, skriver DMI på sin hjemmeside.

Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Varslet gælder frem til klokken 9.


Nyhedsoverblik