Discountsodavand hitter i krisen

Når den økonomiske krise kradser i halsen, er der flere, der vælger at slukke tørsten i discountsodavand og discountøl. Harboes Bryggeri i Skælskør har medvind trods krisen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når den økonomiske krise gør pengepungen flad, vælger mange discount i stedet for luksus. Det mærker man på Skælskør-bryggeriet Harboes Bryggeri, der blandt andet sælger discountøl og -sodavand.

- Der, hvor den økonomiske krise er stor som i for eksempel Tyskland, er der tilgang til discountsektoren, og det gavner os, siger administrerende direktør Bernhard Griese til Ritzaus finanstjeneste, RB-Børsen.

Harboes Bryggeri er ifølge Griese kommet godt ud af første kvartal i år, og han ser lyst på fremtiden.

- Discount er et hårdt marked, men jo flere der går væk, jo bedre plads er der til os. Det er en positiv udvikling for os, siger han.


Nyhedsoverblik