Digital natur

Redekasser med web-kamera er blevet sommerens hit

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu behøver man ikke længere trække i gummistøvler og tyk trøje for at nyde naturen. Flere og flere har nemlig fundet ud af, at den lige så godt kan nydes bag computerskærmen. Redekasser med indbygget kamera ser ud til at blive et af sommerens store hits.

På Hejrede Friluftsgård ved Sakskøbing, har de gjort lidt mere ud af det. Ejeren Troels Lyndelse har sammen med vennen Mogens Hansen konstrueret en kasse, hvorfra de sender levende billeder direkte over internettet.

Og beboerne i kassen er heller ikke helt sædvanlige. Det er nemlig en natuglefamilie, som normalt ikke slår sig ned i redekasser, men foretrækker hule træer ude i naturen.

Natuglerne kan følges døgnet rundt på adressen http://www.hej-rede.dk/.


Nyhedsoverblik