En varebil på landevejen - efterfulgt af en rendegraver fik ved tretiden i nat et par betjente til at fatte mistanke. Og da patruljen stoppede kortegen viste det sig, at varebilen var den fyldt med diesel i store dunke.
De to mænd på henholdsvis 21 og 29 år blev anholdt - mistænkt for at have stjålet brændstoffet. Politiet mistænker i øvrigt rendegraveren for også at være stjålet.
De to mænd skal senere i dag i grundlovsforhør.