Politiet sigter Diamond Data for millionsvindel

Ejeren af det berygtede computerfirma Diamond Data, som lå på Løvegade i Slagelse, er sigtet for moms-fusk for over fire millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ved at afslutte efterforskningen af en større sag om moms-fusk mod Diamond Data.

Det er et tæt samarbejde med SKAT, der nu fører til, at politiet sigter en mand for momsunddragelse i de tre virksomheder Diamond Data, Dan Com Data og Magic Micro Systems for et beløb på 4,5 millioner kroner. Det skriver Sjællandske i dag.

Politiet mener, det vil tage noget tid, før sagen kommer for retten.

- Når sagen har været igennem de relevante instanser, så vil jeg tro, at sagen kan komme for retten inden for et lille års tid, siger efterforksningsleder Johannes Skree-Lassen til Sjællandske.

Det var mere end tyve vrede kunder, der havde betalt for varer, de aldrig modtog, som anmeldte Diamond Data til politiet.

I februar måned besøgte vi Ditte Lebrija, som blev snydt af Diamond Data. Indslaget med Ditte Lebrija kan ses her:
http://www.tv2east.dk/video/2011-02-01/snydt-af-diamond-data-i-slagelse-


Nyhedsoverblik