Vordingborg Trælast (12. oktober)

Engang var en trælast et sted, man handlede med træ. Og når kunderne skulle have varerne foregik det med hestevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I næsten 100 år frem til starten af 1980'erne lå Vordingborg Trælast og bredte sig ud over 25.000 kvadratmeter inde midt i byen.

Meget af træet kom som hele stammer, og savværket skar selv til i de størrelser, der skulle bruges. Det betød der var brug for mange hænder. På et tidspunkt var der næsten 50 mand ansat i trælasten.

Sådan et område var en fremragende legeplads for en lille dreng. Det var godt nok forbudt, men det betød ikke det store for direktørens søn, der boede på pladsen. Her var rig mulighed for at lege skjul, der var sandkasser og alt muligt andet.

Dengang kunne man ikke købe lamper, maling eller havestole som man kan i byggemarkeder i dag. Nej her blev der solgt træ og kunderne var dem, man kunne nå ud til med hestevogn og tilbage igen på en enkelt dag.

 


Nyhedsoverblik