Det tager længere tid at sælge huset

Boligejere med huse til salg må vente længere på salget end for et år siden, selv om antallet af salgsskilte i villahaverne falder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tager stadig længere tid at få solgt et hus her i regionen. Parcel- og rækkehuse i Syd- og Vestsjælland har således typisk stået til salg på internettet i godt 300 dage inden annonceringen ophører, og det er 70 dage længere end i samme periode sidste år.

Tallene fremgår af Realkreditrådets boligudbudsstatistik, som er opgjort ved udgangen af december 2009.

Den såkaldte 'liggetid' bliver længere på trods af at antallet af huse til salg falder. Mens der sidste år stod 6.800 parcel- og rækkehuse til salg i Syd- og Vestsjælland, er der aktuelt 6.500 på markedet.

Priserne på salgsskiltene - de såkaldte udbudspriser - er her i regionen faldet med godt ti procent i løbet af året for parcel- og rækkehuse.

Se mere om boligudbudsstatistikken her


Nyhedsoverblik